Forhøjet blodtryk: Symptomer, årsager, diagnose og behandling
Hypertension, også kendt som forhøjet blodtryk, er en almindelig lidelse, hvor den kraft, som blodet udøver mod arterievæggene, konstant er for høj.
Når blodtrykket stiger, skal hjertet arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen. Over tid kan dette ekstra tryk skade arterierne, hjertet, nyrerne og andre organer.
Hypertension udvikler sig ofte uden mærkbare symptomer, hvilket er grunden til, at tilstanden undertiden kaldes en »stille dræber«. Regelmæssige blodtryksmålinger er vigtige, da en tidlig diagnose og passende behandling kan bidrage til at mindske risikoen for alvorlige komplikationer, herunder hjerteanfald og slagtilfælde.
Hvad er forhøjet blodtryk?
Blodtrykket er den kraft, som det cirkulerende blod udøver mod arterievæggene.
Når arterierne bliver snævre eller mindre fleksible, øges modstanden mod blodgennemstrømningen, hvilket kan medføre, at blodtrykket stiger.
Sundhedspersonale måler blodtrykket i millimeter kviksølv (mmHg). En blodtryksmåling består af to tal:
Systolisk blodtryk: Det øverste tal, som måler trykket i dine arterier, når dit hjerte slår.
Diastolisk blodtryk: Det nederste tal, som måler trykket i arterierne mellem hjerteslagene.
Den referencetærskel, der anvendes i denne artikel, definerer forhøjet blodtryk som:
Et systolisk blodtryk på 140 mmHg eller derover.
Et diastolisk blodtryk på 90 mmHg eller derover.
Blodtrykket forbliver ikke det samme hele dagen. Det kan ændre sig afhængigt af fysisk aktivitet, følelsesmæssig stress, kropsstilling, medicin og alder.
For eksempel kan blodtrykket stige under træning eller ved ophidselse og falde, når du hviler.
Typer af forhøjet blodtryk
Hypertension kan inddeles i flere typer afhængigt af årsagen og mønsteret i blodtryksmålingerne.
1. Primær hypertension
Primær hypertension, også kendt som essentiel hypertension, udvikler sig gradvist og har ikke én identificerbar underliggende årsag.
Faktorer som genetik, familiehistorie og aldring kan bidrage til dens udvikling.
2. Sekundær hypertension
Sekundær hypertension opstår, når forhøjet blodtryk skyldes en identificerbar medicinsk tilstand, medicin eller et stof.
Mulige medvirkende faktorer omfatter nyresygdomme, hormonforstyrrelser og visse lægemidler.
3. Hvidkittelhypertension
Hvidkittelhypertension opstår, når blodtryksmålingerne er højere i et sundhedsmæssigt miljø, men normale, når de måles derhjemme eller i andre hverdagsmiljøer.
Dette kan være forbundet med stress eller angst i forbindelse med lægebesøg.
4. Maskeret hypertension
Maskert hypertension opstår, når blodtryksmålingerne ser normale ud i et sundhedsmiljø, men er forhøjede, når de måles derhjemme eller under daglige aktiviteter.
Blodtryksmåling derhjemme eller ambulant overvågning kan hjælpe med at identificere dette mønster.
Tegn og symptomer på forhøjet blodtryk
Hypertension er ofte en lydløs tilstand, fordi mange mennesker ikke oplever mærkbare symptomer, selv når deres blodtryk er forhøjet.
Tilstanden kan udvikle sig over flere år uden tydelige advarselstegn.
Ekstremt højt blodtryk kan dog forårsage alvorlige symptomer, der kræver akut lægelig vurdering.
Mulige advarselstegn omfatter:
Ændringer i mentale funktioner eller forvirring.
Brystsmerter.
Svimmelhed.
Ødem eller hævelse.
Hjertebanken.
Krampeanfald.
Alvorlig hovedpine.
Synsforstyrrelser, herunder pludseligt sløret syn eller synstab.
Slagtilfælde-lignende symptomer, såsom pludselig hængende mundvig, sløret tale eller svaghed i en arm eller et ben.
Vigtigt: Brystsmerter, kramper, pludseligt synstab eller symptomer på et slagtilfælde kræver øjeblikkelig akut lægehjælp. Vent ikke på, at blodtrykket vender tilbage til det normale af sig selv.
Hvad forårsager forhøjet blodtryk?
Flere faktorer kan bidrage til udviklingen af forhøjet blodtryk.
Almindelige årsager og risikofaktorer omfatter:
Alder: Risikoen for forhøjet blodtryk stiger generelt, efterhånden som man bliver ældre, især efter 55-års-alderen.
Familiehistorie: Hvis du har nære familiemedlemmer med forhøjet blodtryk, kan det øge din risiko.
Rygning: Tobaksbrug skader blodkarrene og bidrager til hjerte-kar-problemer.
Fedme: Overvægt kan øge belastningen på hjertet og bidrage til forhøjet blodtryk.
Fysisk inaktivitet: En stillesiddende livsstil kan øge risikoen for forhøjet blodtryk.
Højt natriumindtag: For stort indtag af natrium kan medvirke til væskeretention og forhøjet blodtryk.
Overdreven alkoholindtagelse: At drikke for meget alkohol kan øge blodtrykket.
Underliggende medicinske tilstande: Visse tilstande, herunder obstruktiv søvnapnø, nyrearteriestenose, primær aldosteronisme og skjoldbruskkirtelforstyrrelser, kan bidrage til forhøjet blodtryk.
Ikke alle med disse risikofaktorer udvikler forhøjet blodtryk, men at håndtere dem kan hjælpe med at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Komplikationer ved forhøjet blodtryk
Ubehandlet eller dårligt reguleret forhøjet blodtryk kan gradvist skade hjertet, blodkarrene, nyrerne, hjernen og øjnene.
Mulige komplikationer omfatter:
Slagtilfælde: Højt blodtryk kan beskadige blodkarrene i hjernen og øge risikoen for et slagtilfælde.
Hjerteanfald: Langvarigt forhøjet blodtryk kan skade arterierne og øge risikoen for koronararteriesygdom og hjerteanfald.
Hjertesvigt: Hjertet kan blive forstørret eller svækket efter at have arbejdet mod forhøjet blodtryk i lang tid.
Hjerterytmeforstyrrelser: Højt blodtryk kan medvirke til ændringer i hjertets struktur og elektriske aktivitet.
Koronararteriesygdom: Skader på arterierne, der forsyner hjertet med blod, kan reducere blodgennemstrømningen.
Kronisk nyresygdom: Højt blodtryk kan beskadige de små blodkar i nyrerne.
Hypertensiv retinopati: Højt blodtryk kan beskadige blodkarrene i nethinden.
Seksuel dysfunktion: Forhøjet blodtryk og dermed forbundne skader på blodkarrene kan medvirke til seksuelle helbredsproblemer.
Kognitiv svækkelse og demens: Langvarige vaskulære skader kan påvirke hjernefunktionen og øge risikoen for kognitive problemer.
Tidlig diagnose og konsekvent blodtrykskontrol kan bidrage til at mindske risikoen for disse komplikationer.
Diagnose og undersøgelser
Sundhedspersonale måler normalt blodtrykket under rutinemæssige lægebesøg og årlige helbredsundersøgelser.
En diagnose af forhøjet blodtryk baseres generelt på gentagne forhøjede målinger snarere end en enkelt måling.
Den her beskrevne referencefremgangsmåde indebærer:
At tage blodtryksmålinger under mindst to separate besøg.
Indsamling af mindst to målinger ved hvert besøg.
At vurdere resultaterne og tage højde for patientens sygehistorie og andre risikofaktorer.
Hvis blodtrykket fortsat er forhøjet, kan en sundhedsperson anbefale yderligere undersøgelser for at vurdere hjerte-kar-sundheden og undersøge mulige underliggende årsager.
Almindelige undersøgelser omfatter:
Blodtryksmåling: Gentagne målinger kan hjælpe med at bekræfte, om blodtrykket er vedvarende forhøjet.
Kolesterolundersøgelse: Måler kolesterolniveauet og hjælper med at vurdere den kardiovaskulære risiko.
Elektrokardiogram (EKG): Registrerer hjertets elektriske aktivitet.
Hjerteultralyd (ekkokardiogram): Bruger ultralyd til at undersøge hjertets struktur og funktion.
Nyreultralyd: Kan anbefales, når der er mistanke om en nyre-relateret årsag.
Blodtryksovervågning i hjemmet eller ambulant kan også hjælpe med at identificere hvidkittelhypertension eller maskeret hypertension.
Håndtering og behandling af forhøjet blodtryk
De vigtigste mål for behandlingen af forhøjet blodtryk er at sænke blodtrykket, beskytte hjertet og blodkarrene samt mindske risikoen for langvarige komplikationer.
Behandlingen kan omfatte livsstilsændringer, medicin eller en kombination af begge dele.
Livsstilsændringer ved forhøjet blodtryk
Sunde livsstilsvaner kan gøre en vigtig forskel i håndteringen af forhøjet blodtryk.
1. Hold en sund vægt
Overskydende kropsfedt, især omkring maven, kan bidrage til forhøjet blodtryk.
Fedtvæv er metabolisk aktivt og frigiver stoffer, der kan påvirke blodtryksreguleringen og hjerte-kar-sundheden.
For personer, der er overvægtige, kan et gradvist og vedvarende vægttab bidrage til at forbedre blodtrykket.
2. Følg en sund kost
Et næringsrigt kostmønster kan understøtte hjerte-kar-sundheden og hjælpe med at kontrollere blodtrykket.
To almindeligt anbefalede kostvaner er:
DASH-kosten: Dietary Approaches to Stop Hypertension, som lægger vægt på frugt, grøntsager, fuldkorn og fedtfattige mejeriprodukter, samtidig med at indtaget af natrium og mættet fedt begrænses.
Middelhavskosten: Fokuserer på grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, fisk og sunde fedtstoffer.
At reducere natriumindtaget og vælge minimalt forarbejdede fødevarer kan også hjælpe med at regulere blodtrykket.
3. Få nok kalium
Kalium hjælper med at balancere natriumniveauet i kroppen og understøtter en sund regulering af blodtrykket.
Fødevarer, der indeholder kalium, omfatter:
Bananer.
Avocadoer.
Grønne bladgrøntsager.
Kartofler.
Personer med nyresygdom eller personer, der tager visse lægemidler, kan have behov for at holde øje med deres kaliumindtag. Kaliumtilskud eller salterstatninger bør kun anvendes, når det anbefales af en sundhedsperson.
4. Træn regelmæssigt
Regelmæssig fysisk aktivitet kan bidrage til at sænke blodtrykket og forbedre hjerte-kar-sundheden.
Aerob træning får blodkarrene til at udvide sig og trække sig sammen, hvilket hjælper med at bevare deres smidighed.
Eksempler herpå er:
Gåture.
Svømning.
Cykling.
Dans.
Andre aerobe aktiviteter af moderat intensitet.
Sigt efter ca. 150 minutters moderat aerob aktivitet hver uge, afhængigt af dit helbred og din kondition.
5. Hold op med at ryge
Rygning beskadiger blodkarrenes inderside og bidrager til hjerte-kar-sygdomme.
At holde op med at ryge kan forbedre den generelle hjerte-kar-sundhed og mindske risikoen for hjerte- og blodkarskomplikationer.
6. Få tilstrækkelig søvn af god kvalitet
God søvn understøtter den generelle sundhed og hjælper med at regulere flere processer, der er involveret i blodtryksreguleringen.
Personer, der snorker kraftigt, har afbrudt vejrtrækning under søvnen eller lider af overdreven søvnighed om dagen, bør muligvis undersøges for obstruktiv søvnapnø.
7. Begræns alkoholforbruget
Overdreven alkoholindtagelse kan øge blodtrykket.
At begrænse eller undgå alkohol kan være en del af en sund plan for blodtryksregulering.
Medicin mod forhøjet blodtryk
Når livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige til at kontrollere blodtrykket, kan en sundhedsperson ordinere medicin.
Valget afhænger af flere faktorer, herunder blodtryk, alder, nyrefunktion, andre sygdomme og patientens samlede risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Forskellige grupper af lægemidler virker på forskellige måder.
Kalciumkanalblokkere
Kalciumkanalblokkere hjælper med at afslappe og udvide blodkarrene ved at blokere kalciumkanalerne i deres vægge. Dette kan sænke blodtrykket og forbedre blodcirkulationen.
Eksempler herpå er:
Amlodipin.
Lercanidipin.
Eksempler på mærkenavne:
Amlodipin 5 mg tabletter.
Lercanidipinhydrochlorid 10 mg.
Mulige bivirkninger:
Hævelse af anklerne.
Hovedpine.
Svimmelhed.
Rødmen.
Disse lægemidler ordineres normalt én gang dagligt i henhold til den individuelle behandlingsplan.
Angiotensinreceptorblokkere (ARB'er)
Angiotensinreceptorblokkere forhindrer angiotensin II i at binde sig til sine receptorer. Angiotensin II får normalt blodkarrene til at trække sig sammen.
Ved at blokere denne virkning hjælper ARB'er blodkarrene med at slappe af og sænke blodtrykket.
Eksempler herpå er:
Candesartan.
Irbesartan.
Valsartan.
Losartan.
Telmisartan.
Eksempler på mærkenavne:
Atacand.
Candesartan Calox.
Irbesartan.
Valsartan.
Losartan.
Telmisartan Sandoz.
Mulige bivirkninger:
Svimmelhed.
Lavt blodtryk.
Disse lægemidler tages normalt én gang dagligt, når de ordineres.
Angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmere
ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af det angiotensinkonverterende enzym, som spiller en rolle i indsnævringen af blodkarrene.
Dette hjælper blodkarrene med at slappe af og kan sænke blodtrykket.
Eksempler herpå er:
Enalapril.
Ramipril.
Lisinopril.
Captopril.
Perindopril.
Eksempler på mærkenavne:
Renetic.
Enalapril.
Ramipril.
Lisinopril.
Captopril.
Ramilich.
Perindopril.
Mulige bivirkninger:
Tør hoste.
Svimmelhed.
Betablokkere
Betablokkere mindsker virkningen af stressrelaterede hormoner på de beta-adrenerge receptorer. Dette kan sænke hjertefrekvensen og blodtrykket samt mindske belastningen på hjertet.
Eksempler herpå er:
Atenolol.
Bisoprolol.
Nebivolol.
Propranolol.
Carvedilol.
Metoprolol.
Nebivolol kan også øge frigivelsen af nitrogenoxid, hvilket hjælper med at afslappe blodkarrene.
Eksempler på mærkenavne:
Atenolol 50 mg.
Bisoprolol 5 mg.
Metoprolol 50 mg.
Seloken ZOK.
Nebivolol 5 mg.
Beloc ZOK.
BisoHEXAL.
Carvedilol 25 mg.
Mulige bivirkninger:
Hovedpine.
Svimmelhed.
Træthed.
Langsom hjerterytme.
Kolde hænder eller fødder.
Thiaziddiuretika
Thiaziddiuretika hjælper nyrerne med at udskille natrium og vand gennem urinen.
Dette reducerer mængden af væske i blodbanen og kan bidrage til at sænke blodtrykket.
Eksempler herpå er:
Hydrochlorothiazid.
Chlortalidon.
Indapamid.
Eksempler på mærkenavne:
Hydrochlorothiazid 25 mg.
Chlortalidon 12,5 mg.
Indapamid 2,5 mg.
Mulige bivirkninger:
Hyppig vandladning.
Svimmelhed.
Lavt kaliumniveau.
Dehydrering.
Kaliumbesparende diuretika
Kaliumbesparende diuretika hjælper kroppen med at udskille overskydende salt og vand, samtidig med at kalium bevares.
Et eksempel er spironolacton.
Spironolacton blokerer virkningen af aldosteron, et hormon, der får kroppen til at tilbageholde salt og vand.
Mulige bivirkninger:
Øget vandladning.
Svimmelhed.
Ømhed i brysterne.
Loop-diuretika
Loop-diuretika virker på nyrerne ved at reducere reabsorptionen af natrium og klorid i en del af nyren, der kaldes Henles sløjfe.
Dette øger udskillelsen af vand, salte og elektrolytter.
Eksempler herpå er:
Furosemid.
Torsemid.
Eksempler på mærkenavne:
Furosemid.
Torasemid.
Mulige bivirkninger:
Øget vandladning.
Dehydrering.
Svimmelhed.
Lavt blodtryk.
Kombinationslægemidler mod forhøjet blodtryk
Nogle lægemidler indeholder to eller flere aktive stoffer, der hjælper med at regulere blodtrykket gennem forskellige virkningsmekanismer.
Eksempler herpå er:
Atacand Plus: Kombinerer candesartan med hydrochlorothiazid.
Co-Diovan: Et kombinationslægemiddel, der indeholder valsartan og hydrochlorothiazid.
Exforge: Kombinerer amlodipin og valsartan.
Triplixam: Kombinerer perindopril, amlodipin og indapamid.
Kombinationslægemidler kan forenkle behandlingen for nogle patienter, men de er ikke egnede for alle.
Centralt virkende blodtrykssænkende lægemidler
Centralt virkende blodtrykssænkende lægemidler virker ved at reducere overdrevne nervesignaler fra hjernen, som kan få blodkarrene til at trække sig sammen og blodtrykket til at stige.
Ved at reducere aktiviteten i det sympatiske nervesystem kan disse lægemidler hjælpe blodkarrene med at slappe af og sænke blodtrykket.
De kan ordineres i visse tilfælde af essentiel eller primær hypertension.
Mulige bivirkninger:
Langsom hjerterytme.
Lavt blodtryk.
Svimmelhed, når man rejser sig.
Besvimelse.
Tinnitus.
Nakkepine.
Hævelse eller ødem.
Angst eller nervøsitet.
Alvorlige symptomer, der kræver akut lægehjælp, kan omfatte:
Alvorlig besvimelse.
Meget langsom hjerterytme.
Alvorligt lavt blodtryk.
Hævelse i ansigtet, på læberne eller i halsen.
Åndedrætsbesvær.
Tegn på en alvorlig allergisk reaktion.
Vigtig information
DokterForYou sælger ikke medicin.
Den medicin, der nævnes i denne artikel, er eksempler på behandlinger, som sundhedspersonale kan overveje afhængigt af patientens helbredstilstand, blodtryksmålinger, symptomer og sygehistorie.
Valget af medicin og dosering skal fastlægges af en kvalificeret sundhedsperson.
Du må ikke påbegynde, afbryde eller ændre blodtryksmedicin uden lægelig rådgivning.
Afsluttende bemærkninger
Højt blodtryk giver ofte ingen mærkbare symptomer, selv når det gradvist skader hjertet og blodkarrene.
Regelmæssige blodtryksmålinger er vigtige, da tidlig opdagelse og passende behandling kan bidrage til at beskytte dit hjerte-kar-helbred på lang sigt.
Livsstilsændringer, herunder at opretholde en sund vægt, følge en afbalanceret kost, motionere regelmæssigt, holde op med at ryge og få tilstrækkelig søvn, kan understøtte blodtrykskontrollen.
Når det er nødvendigt, kan medicin ordineret af en sundhedsperson hjælpe med at sænke blodtrykket og mindske risikoen for alvorlige komplikationer.
Hvis du har forhøjet blodtryk eller risikofaktorer for hypertension, skal du søge lægehjælp og følge en plan for regelmæssig overvågning. Tidlig diagnose og konsekvent behandling kan gøre en betydelig forskel for dit helbred på lang sigt.
